Hvad er familieopstilling mon?

Jeg prøver lige at forklare lidt ....

”Smerte nedarves i familien indtil nogen er klar til at transformere den!”

Har du en fornemmelse at noget fra din fortid griber ind i din nutid, at du har nogle gentagne mønstre og symptomer der bliver ved at dukke op, så er dette foredrag bestemt noget for dig. Det er en enestående mulighed for at forstå, hvordan fortidens traumer, både de personlige, men også dem der tilhører ens familiesystem kan have blokerende virkning på det liv man lever i dag.

Alle mennesker har ret til at høre til i en familie, og hvis et familiemedlem f eks er blevet ekskluderet, død på ikke naturlig vis, ikke talt om, eller der er dysfunktioner i familien så vil et barn uvilkårligt føle sig forpligtet til energetisk at prøve at holde den energi i live i familien. Dvs det påtager sig en smerte eller en måde at være på, som egentlig ikke tilhører dem. Dette kan have en enorm blokerede effekt på den pågældendes liv.

Når man arbejder med familieopstilling tager man udgangspunkt i klientens selvbillede og oplevelse af situationen. Dette er ofte et billede der blevet fastlåst og kodet i hjernen. Derfor bliver det den historie man fortæller. ”Det er sådan det er og det kan ikke ændres!” Tror man! I opstillingsprocessen får man klienten over i en kropslig og billedelig fornemmelse, som gør det muligt at ændre på den kodning der har fundet sted og frigøre klienten energi. Hjernens kodning ændres. Dette understøttes i øvrigt i stigende grad af den moderne hjerneforskning.

Blev du mon klogere? Det håber jeg, ellers stil mig gerne spørgsmål og hold øje med bloggen her, for der kommer mere.

Vibeke Hastrup