Et lille lys i vinterens tunge mørke

I det bløde mørke der omslutter os lige nu kan det være gavnligt at læne sig tilbage og sætte tempoet ned. Naturen viser os vejen. Træerne giver slip på bladene. Dyrene går i hi. Solen sover en lille smule. I vores kultur og i den travle juletid gør vi det præcis modsatte, vi styrter rundt for at nå det hele.

Hvis du vil give dig selv en gave så kan det være en god ide at tillade dig at sætte tempoet ned, se tilbage på året der er gået. Hvad var godt og hvad var ikke så godt? Hvad har du lært og hvad vil du gerne have med dig videre? Det er også en god ide ikke at tage store beslutningen, hvis du kan undgå det, men i stedet observere og samle viden til lyset vender tilbage i foråret. I den indianske tradition som jeg har fulgt i mange år taler man om hvilke frø der vil spire i det kommende år og hvad de mon vil blive til.

Jeg har selv brugt denne metode f.eks engang da mit parforhold slet ikke fungerede. Jeg bebrejdede min kæreste hele tiden, jeg ville flytte og tænkte på det hvert sekund og jeg var vred på mig selv over ikke at gøre noget.

En morgen, hvor jeg sad og betragtede det lys der altid er i mørket, gik det op for mig, at jeg kæmpede med næb og klør for at være oppe i tempo og handle. Bare for at handle. For det er jo en energi der kan mærkes, men ikke nødvendigvis den rigtige. Jeg besluttede mig derfor for som traditionen foreslår, ikke at tage nogen vigtige beslutninger inden 21. marts, hvor lyset for alvor begynder at komme tilbage. Jeg opdagede, at jeg aldrig havde sagt fuldt ud ja til min kæreste, og jeg forstod at jeg derfor ikke fuldt ud kunne se hvem han var og hvad han gav. Så i stedet for at flytte og splitte op, giftede vi os den samme sommer. Endelig sagde jeg ja, fuldt ud. Og dette kun, fordi jeg ikke bare handlede, men tillod mig at lytte og læne mig tilbage i mørket.